Konge af Jerusalem

Kongen af Jerusalem^[1] var den øverste hersker over Kongeriget Jerusalem, korsfarerstaten, der blev grundlagt af kristne fyrster i 1099, efter at Jerusalem var blevet indtaget under Det 1. korstog.

Godfred af Bouillon, den første hersker over Kongeriget Jerusalem, afviste selv kongetitlen og valgte i stedet titlen "Forsvarer af Den hellige grav". Således blev titlen konge kun introduceret for hans efterfølger, Kong Balduin 1. i 1100. Byen Jerusalem blev tabt i 1187, men Kongeriget Jerusalem overlevede og flyttede sin hovedstad til Akko i 1191. Byen Jerusalem blev generobret under Det 6. korstog i 1229–39 og 1241–44. Kongeriget Jerusalem blev endelig opløst efter Akkos fald og afslutningen på korstogene til Det Hellige Land i 1291.

Efter at korsfarerstaterne var ophørt med at eksistere, blev der gjort krav på titlen som Konge af Jerusalem af en række europæiske fyrsteslægter, der nedstammede fra Kongerne af Cypern eller Kongerne af Napoli. Den (rent ceremonielle) titel Konge af Jerusalem bruges i øjeblikket af Felipe 6. af Spanien. Otto von Habsburg gjorde krav som Huset Habsburgs prætendent og ligeledes gjorde kongerne af Italien indtil 1946.

1. ^ Guy. 2012. Encyclopædia Britannica Online. Retrieved 27 August 2012, from http://www.britannica.com/EBchecked/topic/249989/Guy